Menu Luk

Divisionsturneringen eller COWI ligaen som den også kaldes er Dansk Orienteringsforbunds fælles turnering for klubhold. Her gælder det om at have så stort og så bredt sammensat et hold som muligt. Små og store, mænd og kvinder, nybegyndere og eksperter, børn, unge og ældre.

Danmark er inddelt i 3 kredse, hver med et antal divisioner. Odense hører til Sydkredsen og plejer at være i 1. eller 2 division. Der er 4 hold i hver division. De mødes til to stævner henover sommeren. De to bedste går til det afsluttende DM eller oprykningsstævne og de to lavest placerede klubber møder de to højst placerede fra divisionen under til et afsluttende stævne om op og ned rykning.

Til hvert stævne er der fælles bustransport fra Odense og klubben betaler deltagergebyret.

Link til DOF’s hjemmeside med resultaterne fra 1. og 2. division i Sydkredsen  Klik her …>>>