Så er der en plan for forårssæsonen.
Kære nuværende og nye ungdomsløbere.
Forårets ungdomsplan er nu klar! Se nedenfor. Vi har selvfølgelig lyttet til de unge løbers ønsker og et af dem har været genoplivning af vinterbadeturen Vi starter derfor året op med en løbetur og en dukkert i havnebadet torsdag den 2. januar 2025.
Vi har i år droppet gymnastiksalen i januar og februar og har i stedet base i klubhuset, hvor der den 23. januar afholdes et banelæggerkursus. Vi håber på opbakning fra alle forældre, der har condes installeret på deres PC.
Vi skal også have gennemført banetest i vintermånederne ligesom vi tager hul på planlægning af Spireløbet 2025. Magnus har sagt ja til at være stævneleder og mon ikke vi kan lokke efterskoledrengene til at lægge baner?
I januar/februar vil der også være mulighed for at deltage i vintercuppen (hver lørdag kl. 12.30) og natcuppen (torsdag kl. 18.15). To af natcupperne anvender vi til ungdomstræning, mens vintercupperne kan betragtes som et ekstra tilbud til den flittige løber.
I marts vil der blive mulighed for et testløb forud for DM Nat. Vi skal også øve langstræk, korthusk og noget med bakker
Banelæggerkurset i januar følges op af mulighed for at øve færdighederne, Ida Marie, Isabella og Nynne skal sammen med deres forældre står for en træning, mens Anna, Anna, Mette og Laura tager os med rundt på en sprinttræning på Kold College, hvor de til dagligt slår deres folder.
I april, når lyset bryder frem, går vi for alvor i skovterræn. Vi starter i Hesbjerg, videre i Elmelunden Nord og ender med bakke-tortur på Stige Ø. Fynbokarusellen starter også i april og her deltager vi selvfølgelig.
I maj er der mere Fynbokarusel, vi skal i Skibhusskoven og så den 22. maj arrangerer vi Spireløbet i Kohaveskoven. I maj er der også mulighed for at deltage i Sy´Fyns 5-daws i Svendborg.
Efter Spireløbet går vi videre med Fyns 5-dages, der i år byder på 3 skovetaper og 2 sprintetaper. Onsdag den 18. juni deltager vi alle som hjælpere til Alt for damerne.
Der er udover ungdomstræningerne mange muligheder for at deltage i U-kurser (U1, U2 og Junior) og åbne løb. Alle kendte U-kurser er angivet i kalenderen og der er udvalgt nogle løb, som er medtaget i kalenderen. De vigtigste løb er selvfølgelig divisionsmatcherne. Disse ligger desværre ikke endelig fast, men lige nu kunne det se ud til at vi skal til Palsgård den 13. april og til Esbjerg den 15. juni. I skal nok blive opdateret når datoerne ligger fast.
Endelig skal det nævnes at vi krydser fingre for at TC-træningen kommer op og køre igen efter nytår. Seneste forlyder det at der er fundet en træner. TC er for dem der gerne vil dyrke orienteringsløb på et højere plan. Man skal være 15 år (eller fylde 15 i 2025) for at kunne deltage. Grib fat i Laura hvis du er interesseret.
Godt nytår.
/Morten