Menu Luk

I dag bruger de fleste klubber www.o-track.dk til at lægge kort og baner op, både fra konkurrencer og træning, og man kan overfører sin GPS rute fra uret til O-Track og se sit vejvalg og sammenligne med de andre løbere – det kan være en effektiv måde at forbedre sin orientering på og lære af sine fejl.

Simpel vejledning til hvordan det virker:  Vejledning O-track

Simpel vejledning til at få baner fra Garmin GPS-ur til O-Track via PC.

 Sådan kan du gøre det trin for trin

I skoven:

Start din GPS i god tid inden du træder ind i den første startboks. Så er du klar til at fokusere på løbet. Uret skal have tid til at finde satellitterne. Lås eventuelt dit ur, så du ikke kommer til at stoppe det under løbet.

Husk at slukke igen efter målgang

Når du kommer hjem:

Forbind dit ur med en PC via USB-stikket til opladningen.

Gå nu på nettet og ind på https://www.o-track.dk/ . Registrer dig første gang som bruger øverst oppe i højre side og log ind. Næste gang kan du nøjes med at logge ind.

Klik på fanebladet ”LØB OG TRÆNINGER”. Find det ønske løb og klik på ”Upload track” i højre side.

Klik på Vælg en fil eller træk den hertil fra stifinderen. Nu åbner Stifinderen i Windows, og du skal nu finde løbsfilen fra uret i din Pc’s stifinder. Noget al a Garmin Forerunner D:\GARMIN\ACTIVITY. Tag den fil med den rigtige løbsdato.

Du dobbelt klikker på løbsfilen, og nu åbnes en boks hvor du skal vælge den bane som du har løbet, f.eks. Lang Svær. Klik derefter på den grønne knap: UPLOAD TRACK

Nu bliver dit løb uploadet og tilføjet under fanebladet ”MINE LØB OG BANER. Nu kan du se dit eget løb ved at trykke på en af de to grafiske fremvisersider ”VIS” eller ”2DRerun”.  Vælg de løbere du vil se og tryk på Play.  ”2DRerun” er nok den nemmeste at bruge, mens ”VIS” viser løberne med de hurtigste først og med banelængde.  Du skal ikke være bange for at ødelægge noget😉.