Klubben overtog Jægerhuset i 1978, og ombyggede/renoverede huset fuldstændigt, med mange frivillige klubmedlemmers hjælp, og med hjælp fra kommunen i form af materialer og andet.
Inden da var huset blevet brugt til at huse børn af den slags, der kræver ekstra opmærksomhed. Det siger sig selv, at det heller ikke var godt for husets tilstand. Umiddelbart inden OO’s overtagelse var huset beboet af hjemløse eksistenser.

Lørdag den 30. juni 2012 havde Jægerhuset besøg af nogle tidligere beboere. En dame fra Thurøgade havde henvendt sig, Hun skulle arrangere fætter- kusinefest i Odense. Hendes mor var født og opvokset i huset, ligeså nogle af de andre deltagere. Og flere af deltagerne, der var ca. 20 personer, havde besøgt familien der boede i huset. De ville gerne se huset, som det ser ud nu.

Én af gæsterne kunne huske, at han havde boet der indtil 1969, hvor han var 16 år. Så det var ikke så længe, huset stod tomt.
Huset er vist nok fra ca. år 1800. Det er bygget på syltsten, som er der stadigvæk. Men ved renoveringen i 1978 blev der støbt fundament indvendig på syltstenene, så det står godt og solidt på fast bund. Det er en tidligere skovfogedbolig, som hørte under Åløkkegården, inden kommunen overtog stedet..
Indvendigt så det helt anderledes ud end det gør nu. Der var 7 rum, hvoraf det ene var en ”stadsstue” med røde plys møbler. Denne stue blev sjældent brugt. Huset blev på et tidspunkt beboet af 11 – 12 mennesker: Mor og far og deres 9 børn, plus en overgang også en bedstefar. Lidt underligt at tænke på, at med så mange mennesker, var der alligevel et rum der ikke blev brugt ret meget. Men sådan var det engang, der skulle være en ”fin” stue. På loftsbjælkerne i huset kan man se, hvor nogle af skillerummene har været.
Der hvor vi har omklædningsrum, var der også dengang et udhus. I dette var der vaskehus, lokum og en smedje, hvor de kunne vedligeholde de redskaber der blev brugt i skoven.
Én af damerne der var på besøg, huskede at lokummet ikke var så rart at besøge, især ikke når der var top på. Indholdet af lokumsspanden blev selvfølgelig brugt i køkkenhaven, som hørte til huset.
En anden huskede at der var et par kolonihaver, som lå et sted, ca. hvor Gammelsø og Tolderlundsvej støder sammen. Fra et dokument jeg stødte på, på nettet, har en slægtsforsker fundet ud af, at der i 1904 har boet en Ane Marie Madsen og hendes datter Martha Marie Madsen. Den familie vi havde besøg af hedder Knudsen, så det er nok ikke den samme familie. Huset hed ”Skovfogedhuset”, før OO overtog det.
En af gæsterne fortalte om ”Bimanden”. Ifølge hende var det en mand der boede i nærheden af huset i en jordhule, med et telt på toppen. Han var lidt uhyggelig, og børnene var bange for ham. De turde ikke gå forbi hans sted, og det var ikke så godt, for det var lige på vejen til skolen. (sikkert Åløkkeskolen). Han solgte honning i byen, deraf navnet.
Der var tidligere et hus på havneområdet, der hed Jægerhus(et). Dette blev revet ned da det vestligste havnebassin blev bygget i 1964. Om det er herfra vores hus har arvet navnet, eller det er via Jægerhusstien, ved jeg ikke.
Den officielle adresse på huset er Jægerhusstien 1, men det har faktisk også adressen Næsbyvej 14.

Alle ovenstående oplysninger har jeg delvis fra den besøgende familie. Er der klubmedlemmer der ligger inde med flere oplysninger, vil jeg gerne høre om det. Også hvis der er rettelser til det foregående.

Det blev en positiv oplevelse, både for familien og for os. Lykke og jeg havde lovet at komme og vise huset frem. Da familien flyttede fra huset, var det ikke bedre værd end at jævne med jorden. Og så var de jo positivt overrasket over, hvor meget Odense Orienteringsklub havde fået ud af det. Og for vi andre var det sjovt at få noget at vide om huset, fra før vi kom til.

Svend Aage Jensen