Velkommen til Odense Orienteringsklub
Höst Open på BornholmI weekenden 25. - 27 oktober var der en større gruppe løbere af sted til Höst Open på Bornholm. Denne gang bød PI København og Viking Atletik på sprint i Svaneke og 2 skovetaper i Almindingen og Slotslyngen. Det var som altid orienteringsløb af høj kvalitet og omgivelserne er jo uden sammenligning i DK. Når der så dystes med en lang række dygtige O-løbere fra Sverige og arrangørerne formår at placere starten lige nedenfor Hammeshus, så bliver det ikke meget bedre. Nedenfor lidt billeder fra løbene og fra Herreturen. Resultatmæssigt var der en enkelt løber, der steppede op på den øverste plads på podiet. Hun har været der før, så find selv et billede af hende blandt billederne😀
I weekenden genopstod KUM (Kredsungdomsmesterskaber) med OK Orienteringsklubben Pan Aarhus og Aarhus 1900 Orientering som arrangører👍. Det blev et forrygende gensyn og vi håber i OO meget at KUM bliver videreført næste år, (måske endda med OO som medarrangør😀 - der var ihvertfald en del hentydninger og KUM-flaget er også havnet i Odense.). Fra OO deltog Anders, Anton, Sebastian, Magnus, Ida Marie, Isabella og Nynne, der alle forsvarede de blå farver med ære.Om lørdagen løbes der en match hvor de tre kredse (Nord, Syd og Øst) dyster mod hinanden. Her var vi i sydkredsen overmatchet, selvom der blev leveret flere flotte resultater. Vi skal være nogle flere for at vinde den match. Nordkredsen løb med sejren🏆.Søndag blev der afsluttet med legendarisk KUM-stafet. Der var til gengæld oprejsning til sydkredsen, og som der står på KUM-hjemmesiden: "Afslutningen var traditionen tro en legendarisk KUM Stafet - for KUM Stafetter er altid legendariske - i Rundhøj-kvarteret med indlagt labyrint lige nedenfor stævnepladsen. Mindre traditionelt var det, at Syd vandt stafetten - og ovenikøbet satte sig på 3 af de 5 første pladser". 👏👏👍 Det kan da i øvrigt tilføjes at det sidste syd-hold endte på en flot 7. plads. Så til alle ungdomsløbere i OO. Næste år skal vi af sted allesammen😉. Nedenfor lidt billeder fra turen så I ved hvorfor i skal af sted🥰. Det er ikke kun konkurrence. Det er lige så meget fest og ballade.
Stort tillykke til Anders Sigvardt, der har bidt sig fast på ungdomslandsholdet og atter er udtaget til truppen i 2025.